Bekendtgørelse af ændringsaftale af 3. august 1989 til aftale af 11. september 1981 med Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager
Den 3. august 1989 undertegnedes i Oslo en ændringsaftale til aftale af 11. september 1981 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 23. september 1982, Lovtidende C.
Ændringsaftalen har følgende ordlyd:
ÆNDRINGSAFTALE
TIL AFTALE AF 11. SEPTEMBER 1981 MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE OM GENSIDIG BISTAND I TOLDSAGER
På baggrund af Færøernes ønske om at deltage i det nordiske toldsamarbejde og i overensstemmelse med Nordisk Toldadministrativt Råds anbefaling, er Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer blevet enige om, at artikel 14 i den nordiske aftale af 11. september 1981 om gensidig bistand i toldsager herefter skal lyde som følger:
Artikel 14
Gyldighedsområde
Denne aftale skal ikke finde anvendelse: for Danmarks vedkommende på Grønland, for Norges vedkommende på Svalbard og Jan Mayen samt for norske besiddelser uden for Europa.
Denne ændringsaftale træder i kraft ved undertegnelsen.
Udfærdiget i Oslo den 3. august 1989 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk.
For Danmarks regering:
Ruben Madsen (1. ambassadesekretær)
For Finlands regering:
Kaarlo Urjø-Kaskinen (ambassadør)
For Islands regering:
Haraldi Krøyer (ambassadør)
For Norges regering:
Jens Sterri (tolddirektør)
For Sveriges regering:
Axel Edelstam (ambassadør)
Ændringsaftalen trådte i kraft den 3. august 1989 for Danmark.
Udenrigsministeriet, den 9. februar 1990
Uffe Ellemann-Jensen